Spring menu over
I Danmark bruges DGNB-systemet til at certificere bæredygtige byer og bygninger. Masterplanen for Stadionkvarteret er blevet evalueret i DGNB-systemet på fem hovedområder og 32 kriterier, som alle får point ud fra graden af, hvor bæredygtige løsninger masterplanen lægger op til i udviklingen af Stadionkvarteret. Ud over guld kan byområder også certificeres med sølv og platin.  
 
Der har været fokus på inddragelse i arbejdet med at opnå et DGNB-certifikat på guld-niveau. Inddragelse sikrer nemlig, at lokale værdier danner udgangspunkt for udviklingen af området. Derfor er der tidligt i processen blevet holdt en visionsworkshop med inddragelse af forskellige lokale og eksterne interessenter. 
 
DGNB-certificeringen af masterplanen har også været med til at sætte fokus på det gode byklima i Stadionkvarteret, så man får et byområde der er behageligt at færdes i i forhold til sol og varme, gode skyggeforhold og læ for vinden på dage hvor det blæser meget.
 
At Stadionkvarteret skulle opnå et guld certifikat var allerede ambitionen i de tidlige planlægningsfaser. At det er lykkedes skyldes det gode samarbejde mellem Hillerød Kommune, udviklingsseleskabet Propreco og deres rådgiver AI Arkitekter og Ingienører.
Illustrationen er fra dispositionsforslaget for Stadionkvarteret lavet af Elkiær + Ebbeskov Arkitekter, Masu Planning, PHL Arkitekter og OJ Rådgivende Ingeniører. Dispositionsforslaget kommer i offentlig høring i maj
Logo