Spring menu over

Den 10. december begynder S-tog og Lokaltog at standse på Favrhom Station, og den 12. december indvier vi officielt stationen.

Stationen binder togtrafikken i Nordsjælland endnu bedre sammen. Med 450 nyetablerede parkeringspladser, overdækket cykelparkering og en ny supercykelsti på vej, bliver stationen nemlig en oplagt pendlerstation for borgerne i Hillerød, den nye bydel Favrholm og omegn.

Lokaltog, Movia, Region Hovedstaden, DSB, Hillerød Kommune og Banedanmark inviterer alle interesserede til at deltage i åbningen af stationen tirsdag d. 12. december.

Til arrangementet vil der være taler og officielt snoreklip ved transportminister, Thomas Danielsen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj, og borgmester i Hillerød, Kirsten Jensen.

Efter snoreklipningen er der æbleskiver og dejlig varm kaffe eller kakao, mulighed for at få en rundvisning på den nye station eller selv gå på opdagelse i Favrholm byudvikling, Museum Nordsjælland og Regionshospitalets udstillinger. Det er muligt at se de arkæologiske fund som er fundet i området og høre meget mere om de spændende planer for områdets fremtid.

Det vil glæde os meget, hvis du har lyst til at deltage og være med til at fejre Nordsjællands nye pendlerstation.

Program for tirsdag den 12. december

Kl. 07:15 – 07:45

  • Uddeling af croissanter og kaffe til morgenpendlerne
  • Musik ved Helsingør Jernbaneorkester

Kl. 07:45 – 10:00

  • Taler ved transportminister Thomas Danielsen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj og borgmester i Hillerød Kommune Kirsten Jensen
  • Klip af julesnor lavet af elever fra Hanebjerg Skole i Hillerød
  • Musik ved Helsingør Jernbaneorkester
  • Guidet rundvisning på stationen
  • Mulighed for at besøge Favrholm byudvikling, Museum Nordsjælland og Regionshospitalets udstillinger
  • Der serveres kaffe, varm kakao og æbleskiver.

Læs mere om den nye station

Banedanmark og Lokaltog har bygget den nye station syd for Hillerød, som åbner for togdrift den 10. december 2023.

På Banedanmarks hjemmesiden kan du læse mere om den nye station
Logo