Spring menu over

Der skal bygges på nye måder i Favrholm. Ambitionen er at skabe rammerne for nye måder at leve på, hvor livskvalitet, sundhed og fællesskaber er i højsædet.

Lokalplan for Generationernes Kvarter er sendt i høring og skal gøre det muligt at opføre det nye boligområde, et plejehjem og dagtilbud samt et kulturelt samlingspunkt.

Området har tre bygherrer

Den ene bygherre Nrep ønsker at opføre to Agorahaver for seniorer, samt Kernehusene som er en rækkehusbebyggelse i ét og to plan. Du kan læse mere om dette projekt i lokalplan 478, som blev vedtaget i august 2025.

Den anden bygherre Reka Group Investment - Hillerød ApS ønsker at bygge en kombination af rækkehuse, et bofællesskab i to plan samt en gårdhavebebyggelse i to og tre plan. Vi forventer at et forslag til lokalplan for dette projekt vil blive sendt i høring ultimo 2025. 

Den tredje bygherre er Hillerød Kommune og det almene boligselskab FSB, der i et samarbejde vil opføre Generationernes Kvarterhus, der indeholder et plejehjem, en daginstitution og kultur- og fritidsaktiviteter, samt et bofællesskab. Dette projekt er omfattet af lokalplan 478.

Læs mere om Generationernes Kvarter i lokalplan 478, som du finder på Hillerød Kommunes lokalplanportal

Logo