Velkommen Fremmede!
Jeg synes nok, jeg kunne høre nogen nærme sig. I ligner da ikke nogen herfra egnen? Jeg var netop ude og se efter dyrene, men jeg kan ikke lige se dem, måske er de gået over imellem træerne? Jeg bor selv derovre i husene der ligger tæt ved den store sø. Vi er virkelig tilfredse med at have slået os ned her. Området er så rigt på vand både til dyr og mennesker, og det var ikke vanskeligt at få ryddet en lysning hvor vi kunne bygge huse. Selvfølgelig måtte vi fælde noget skov, men skoven var på dette sted ikke helt så tæt, for den store sø og de mange vandløb havde i forvejen åbnet skoven en smule på dette sted, og det var jo bare heldigt for os. Ja, her er virkeligt godt at bo, her er så mange muligheder. Vi kan fiske i søen, og jagtmulighederne er uendelige med mange forskellige fugle og vildt. Især vildsvin og hjorte giver gode måltider; jeg fik for resten selv nedlagt en hjort forleden med min bue og pil.
Men vi gør nu også hvad vi kan for at formilde guderne, og det er der god grund til. For vi kan tydeligt mærke, at mange gerne vil erobre vores gode levested her. Oftere og oftere har vi på det sidste oplevet, at mænd fra de andre klaner er kommet fra bygderne på den anden side af skoven. Og de kommer bestemt ikke i venskabelighed, nej de prøver at drive os væk fra stedet her, så de selv kan overtage det. Nu har vi i flere år arbejdet på at gøre jordene gode til dyrkning og husdyr, og derfor vil de nu have fingre i vores områder. Nogle gange tager de vores husdyr, det er også derfor jeg nu er ude for at holde øje med hvor de nu befinder sig. Vi har oplevet, at de har stukket ild på vores marker eller stjålet vores forråd. Så I skal ikke tage fejl, de andre klaner mener det alvorligt. Men det gør vi også, vi vil ikke væk herfra, så vi tager kampen op og forsvarer os. Og det er vi også nødt til, hvis vi vil undgå at de tager alt eller slår os ihjel. Vi har indtil videre kunne holde stand, men Kampene kan godt blive ret voldsomme, og det har også kostet menneskeliv.
Vi er i det hele taget lidt uheldige for tiden, ikke nok med at vi oftere og oftere bliver angrebet, nu har vi så også haft dårligt vejr, der har ødelagt vores høst. I må jo forstå, at vi er dybt afhængige af god høst og raske dyr. Slår høsten fejl, har vi ikke forråd til vinteren eller såkorn til foråret. Og hvis dyrene ikke trives, dør de, og så har vi heller ikke dem at leve af. Det handler altid om gudernes velvilje, og vi har nok gjort dem utilfredse, siden vi oplever så meget modgang for tiden. De Ældste, det kalder vi gruppen af gamle folk, som bestemmer, fordi de er kloge, de er begyndt at snakke om, at vi må gøre noget alvorligt – at vi må gøre et stort offer! Sidst det var nødvendigt, foreslog de at vi måtte slagte en ko. Og sådan én er skam meget værdifuld! Men de kunne også foreslå, at én af os fra landsbyen skal ofres; det er helt op til De Ældste at beslutte. Hvis de peger på mig, så accepterer jeg min skæbne, for De Ældste ved bedst. Jamen se nu ikke så bekymrede ud, ofrer I da ikke mennesker, dér hvor I kommer fra? Det er da så naturligt, og helt nødvendigt for at sikre gudernes velvilje. Det er jo en stor ære. Tænk bare at være så værdifuld, at man skal ofres til ære for guderne! For mig er det da værre at dø af sult eller sygdom. Næ, jeg ville blive stolt, hvis de udvælger mig.
Men hov, jeg er nødt til at løbe, jeg er sikker på, at jeg kan se folk fra naboklanen nærme sig i det fjerne, så er det nok dem der har skræmt dyrene væk. Jeg må løbe hjem og tage kampen op og beskytte vores landsby. Hav det godt og vær forsigtig!
