Vær hilset! I kommer langvejs fra ser jeg… Jeg er netop ved at danne mig et overblik over dagens opgaver. Min mand har været ude og rejse i længere tid, så nu har jeg ansvaret for det hele. Og der er nok at tage fat på med en gård af denne størrelse og betydning. I kan jo nok se, at jeg ikke er en fru hvem som helst, næ denne perlekæde viser min status her på egnen. Se bare de perler her, de er både af bronze, rav og glas. Glas – og ravperlerne laver vi ikke selv, de er blevet handlet, de var dyre, men er det hele værd. Bronzeperlerne derimod er lavet her på stedet, det siger jo lidt om min mands status, at vi har en bronzestøber tilknyttet her på gården. Vi laver perler, og små elegante redskaber som pincetter og dragtnåle, ja jeg kan se I er imponerede, det er skam meget fint.
Og I tænker sikkert, hvordan har de råd? Jo men vi bor jo godt her på stedet, der er gode muligheder, når man som os holder mange dyr, især kvæg, får, geder og svin. Her er rige græsningsområder og så har vi jo skoven. Og altså nede syd på er der for tiden stor efterspørgsel på kohuder, og dét er vi også leveringsdygtige i. Vi har i det hele taget god kontakt med folk syd fra. Romerne kalder de sig. Ja vi får sådan nogle fine runde, flade stykker sølv med billeder på af dem. Jeg ved ikke helt, hvad vi skal med dem. Sydpå bruger de dem åbenbart som betaling for varer. Sådan noget pjat, man udveksler da varer, hvor man i fællesskab bliver enige om pris og værdi – det ved enhver da! Næ, de der stykker sølv, giver jeg ikke meget for, selvom min mand er imponeret af dem. Jeg kan bedre lide romernes fine glasbægere, sådan nogle laves der ikke på disse kanter, men når vi handler os til sådan ét, kan alle fra de andre landsbyer se, at vi har råd og gode forbindelser, og det betyder noget for mig! Glassene har sådan nogle smukke billeder på i fine farver. De er skam dygtige, de der Romere!
Vores egen pottemager er nu heller ikke så ringe, hun kan nu efterligne nogle af disse luksusglas i formen, og hun kan få dem til at blive smukke sorte, fordi hun er så dygtig til sit håndværk. Ja vi er skam stolte af vores pottemageri. For potterne kan vi handle med ligesom vi også handler med vores klæde, både af uld og hør, som kvinderne her omkring bearbejder så smukt. Klædet får fine farver ved brug af planter, og ulden bliver vævet i de flotteste ternede mønstre. Jeg kan da godt hente nogle beviser på det, hvis I er interesserede i at handle? Nå, men det kan vi jo vende tilbage til.
Men som I kan se og høre, så har vi det godt her på stedet, men det kræver også at vores folk arbejder hårdt. Og så lige en anden ting, det kræver også at vi konstant holder os gode venner med guderne, og derfor må vi altid huske at give gaver, f.eks. må vi takke for høsten eller fejre forårets komme med kødgaver. Det er lidt forskelligt, hvad man ofrer i den slags situationer, men her hos os giver vi det, som vi lever af. Det betyder, at vi typisk ofrer et af vores dyr.
Men er I tossede, her står jeg og sludrer, når jeg i virkeligheden skulle sørge for festmåltidet i anledning af, at min mand kommer hjem. Vi skal have spidstegt pattegris med tilberedt grønt, nogle kalder den vist for gåsefod. Men den smager godt og der er saft og kraft i den. Desuden har jeg været ude og samle hindbær, som skal serveres med frisk fløde, for dyrene giver lykkeligvis godt med mælk for tiden. Nu må I sandelig ikke tro, det er ikke hverdagsmad, men han har været længe væk. Så vi har samlet folk fra gårdene her omkring til en større festlighed – I er da velkomne til at være med, gæstfrihed er også noget vi er stolte af, kan jeg fortælle jer. Så følg bare efter mig.
