Hej med jer! Ja sorry jeg bare sådan hilser på dig, selvom jeg ikke kender dig - men jeg er vært her i kvarteret, og jeg hilser altid lige, når der kommer nogle nye ansigter forbi. I ser ud som om, I har rejst længe…?
Jeg hedder Anders, og jeg er lige på vej over og hente min datter Mathilde i børnehaven. I kan gå med derover, så kan jeg fortælle lidt om kvarteret imens, hvis I har lyst?
Jeg er på gåben i dag, men jeg plejer at snuppe en af kvarterets el-ladcykler, når jeg henter hende. De fleste af os i kvarteret har ikke vores egne biler eller cykler – vi deles om kvarterets fælles transportmidler. Det er dejligt, især fordi det er nemt, og det gør at vores kvarter ikke er fyldt op med parkerede biler, men i stedet har masser af grønne områder, hvor man nemt kan cykle rundt. Og så er det bare fedt at leve i et bæredygtigt, klimaneutralt kvarter med frisk luft, uden benzin-os – og med masser af frøer, fugle og dyreliv.
Min kæreste og jeg kom fra en lille to-værelses på Nørrebro i København, da vi købte vores hus her i Favrholm for et par år siden. Vi havde hørt om stedet her fra nogle venner og faldt bare totalt for det, da vi tog herud en dag. Vi har fået lidt mere plads med vores nye hus, men vi har endnu mere plads i alle de fællesområder og lokaler, der er i kvarteret. For eksempel er der både et krea-værksted og et cykelværksted i fællesområdet, som vi tit bruger.
Som kvartervært hjælper jeg blandt andet med at drive bookningen af vores fællesområder. Der er især rift om de to foreningslokaler, hvor vi selv vil holde vores bryllup med mad fra caféen. Det ligger virkelig flot med udsigt til de grønne kiler og vandområder.
Det kræver en del dialog at styre lokalerne, da folk nogle gange booker begge lokaler, før de ved, hvor mange de bliver, eller som glemmer at melde tilbage, hvis de ikke skal bruge lokalerne alligevel. Det er faktisk ind i mellem vildt irriterende, og jeg skal indimellem trække vejret dybt, men på den anden side vil jeg gerne hjælpe med at støtte en kultur i kvarteret om, at vi alle har et fælles ansvar for at få området til at fungere. Og så er det faktisk også sjovt, for jeg kommer til at kende næsten alle mine naboer, og det er jo ret fedt.
Nå nu er vi ved børnehaven, og jeg kan se Mathilde – måske I lige vil hilse på hende også?
I har da noget mærkeligt gammeldags tøj på! Er I fra gamle dage? Altså jeg hedder Mathilde, og jeg er 5 år. Jeg kan rigtig godt lide at gå i børnehave. Min børnehave er her i det store hus. Prøv lige at se det. Det er kæmpestort! Det er fordi der også bor nogle rigtig, gamle mennesker i det samme hus. Nogle gange er vi ude ved dyrene eller planterne sammen med nogle af de gamle.
Der er Birthe. Hun passer på hønsene og kaninerne og giver mig altid lov til at ae kaninerne, når vi er derude. Vi laver også gymnastik sammen med Birthe, og de andre gamle, som jeg ikke lige kan huske, hvad hedder. Jeg kan også godt lide, når Birte kommer på besøg i børnehaven, så spiller vi spil. Hun har altid tid til at spille med mig. Nogen gange har hun glemt hvordan man spiller spillene, men det gør ikke noget..
Kan I se det hus derover ved siden af gederne? Det er cykelværkstedet. Min mor er tit derovre, fordi hun cykler rigtig meget, så hendes cykel skal tit repareres. Jeg er nogle gange med i værkstedet. Så leger jeg med de andre børn imens, for vi kender hinanden fra børnehaven. Og min far går til sådan noget hockey-noget i fælleshuset, jeg kan ikke huske hvornår, men han køber tit aftensmad med hjem fra cafeen. Det synes min far er det nemmeste.
Datter: Nå nu skal vi hjem. Hej hej!
Far: Hyggeligt at møde jer! Kom godt videre!
