Navne valgt til første områder i Favrholm

23. november 2021
Favrholm Allé, Ladegårdsvej og Favrholm Stationsvej bliver de første officielle vejnavne i Favrholm.

 

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget fik mange gode forslag til vejnavne og skulle i første omgang blive enige om 3 vejnavne til to konkrete steder i Favrholm:

  • For nyt erhvervsområde blev valgt navn for en gennemgående vej mellem gården Favrholm og det nye hospital. Denne vej kommer til at hedde Favrholm Alle.
  • Indkørslen til Favrholm Allé fra Overdrevsvejen kommer til at hedde Ladegårdsvej.
  • Vejen til den kommende Favrholm Station kommer til at hedde Favrholm Stationsvej.

Udvalget havde tidligere anmodet om ideer til vejnavne til netop disse veje, og alle de indkomne ideer vil indgå som forslag, når der senere skal vælges navne for andre konkrete områder i Favrholm.

For at skabe kendskab til de nye områder i Favrholm, vil der i takt udviklingen af området være løbende dialog om vejnavnene.

I Favrholm er tanken at vælge navne med udgangspunkt i temaerne: Natur, Historie og Visionen for Favrholm.