Pionercampen tager form – kom med til indvielsesfesten!

29. september 2021
Pionercamp up date: nye møbler på terrassen – kunstworkshop og indvielsesfesten

Har du været ude i Favrholm for nylig? Hvis ikke, vil du måske blive overrasket over, hvor meget der sker netop nu på den – før – så bare mark. Kranerne er i fuld gang med at bygge Nyt Hospital Nordsjælland, arkæologerne leger skattejagt og laver flere arkæologiske undersøgelser af jorden, og Favrholm Pionercamp tager form.

Pionercampen har for nylig haft besøg af håndværkere fra C4 Industri og håndværk med hænderne skruet rigtigt godt på. Der var gang i skruemaskiner og vaterpas, og nu kan du nyde solnedgangen i Favrholm i hjemmebyggede møbler på Pionercampens terrasse.

I den kommende tid er der flere gode anledninger til at komme forbi og følge udviklingen i den kommende nye bydel. Så tag ungerne under armen eller hunden i snor og kig forbi.

Søndag d. 3. oktober kl. 11-16 er der flagworkshop, hvor alle interesserede kan være med til at lave pionercampens kunstinstallation færdig.

Du kan læse mere om flagworkshoppen på Hillerød Kommunes side på facebook

Fredag d. 8. oktober kl. 14-17 afholdes indvielsesfest. Borgmester Kirsten Jensen holder åbningstalen og derefter vil der være festlige aktiviteter med foreninger, præsentation af planer for udviklingen af Favrholm, musik og noget og spise og drikke.

Du kan læse mere om indvielsesfesten på Hillerød Kommunes side på facebook

Følg udviklingen af Pionercampen på Instagram @pionercamp og på hjemmesiden Favrholm.dk